Cawo Coiffure blev etableret i august 2006 og indehaves af Majken Raagaard Worsøe, der er 36 år og har arbejdet som frisør i 18 år.

Majken har stor international erfaring fra blandt andet London, hvor hun har boet og arbejdet i flere år. Hun har også i en årrække arbejdet for to af Københavns førende frisører, så hun kender kundernes forventning til en moderne og dygtig frisør.

Udover sit arbejde som frisør har Majken arbejdet som konsulent for flere af de førende firmaer, der fremstiller produkter til hårpleje. Dette indebar også undervisning af frisører landet over. Al denne erfaring har hun samlet i Cawo Coiffure, hvor kvalitet og service er sat i højsæde.